Kinky Salon Copenhagen

Retningslinier: Code of Conduct

Reglerne for Kinky Salon er lavet for at gøre det eksplicit hvad vi alle der kommer til Kinky Salon kan forvente af hinanden - og dermed skabe et tryg og sikker ramme for leg og udfoldelse. Her er vores simple DOS and DONTS:

 

DO

  • Vær kreativit, med dit kostume og i det hele taget.
  • Vær åben og eksplicit omkring dine ønsker og grænser.
  • Respekter andre og rummet du er i.
  • Bidrag aktivt og tag ansvar for festen og andre mennesker.
  • Spørg først og få eksplicit samtygge.

DON’T

  • Tag ikke andres ønsker og intentioner noget for givet, spørg!
  • Bliv ikke for beruset.
  • Tag ikke billeder.
  • Hæng ikke ud alene i rum til leg.
  • Fortæl kun om Kinky Salon til dem du gerne vil se til fest næste gang.


Den lange version:

 

DO

Vær kreativ med din påklædning. Vi forventer at du er udklædt til Kinky Salon. Hver fest har et tema og vi vil komme med forslag og inspiration til kostumer til de pågældende temaer. Det er nemmere at skabe en ny og anderledes stemning for hver fest, når alle er udklædte. Og det handler absolut ikke om at have det mest fantastiske, overdrevne kostume eller bruge en masse penge på dyre dragter. Kom i noget du føler dig godt tilpas i - men lad dit almindelige hverdagstøj blive derhjemme.

Bidrag til den gode fest når og hvor du kan. Kinky Salon fællesskabet bliver skabt af engagement fra alle involverede. Har du lyst til at være frivillig til en fest, vil det være en stor hjælp. Skriv til os på kinky.salon.copenhagen@gmail.com Som hjælper til festerne bidrager du kun med det du kan overskue. Skriv også til os hvis du vil arrangere festerne, optræde eller bidrage med noget andet kreativt. Vi vil meget gerne høre fra dig.

Vær tydlig omkring dine ønsker og grænser. Åbn munden! Hvis nogen gør dig utilpas, på nogen som helst måde, så sig til og sig fra. Dette kan f.eks. inkludere at du oplever berøring uden at blive spurgt først, dumme bemærkninger eller endog bare at blive kigget på på en forkert måde som du ikke bryder dig om. Vær rar, vær taktfuld, men vær tro mod dig selv. Og er du i tvivl om noget er ok, så spørg først!

Al leg skal være trygt og med fuldt samtykke. Vær eksplicit omkring hvad sikker sex er for dig og stik aldrig en finger i røven på nogen uden at spørge først!

Hav sikker sex. Sæt kondomer på legesager og på alt der skal ind hvor der er varmt. Vi stiller kondomer, handsker og glidecreme til rådighed, men tag også jeres eget med. Vær omhyggelig med at kommunikere ud at du bruger kondom, vent ikke på at andre spørger. Overtrædelse af denne regel er uacceptabel.

Respekter stedet og hinanden. Respekt for stedet og gensidig respekt for hinanden, betyder at vi kan opbygge en atmosfære af tillid.

Ryd op efter dig selv. Helt ærligt!

 

DON’T

Lad være med at tage noget for givet, spørg! Vi ved godt at vi alle ser fantastiske ud i vores kostumer, men lad være med at tro at mini shorts eller et halsbånd er en invitation til at gramse eller lignende.

Hæng ikke ud uledsaget i rummene til leg. Forstå forskellen mellem ‘playing hard to get’ og ‘skrid lige’. Hvis nogen giver dig et vink med en vognstang, så fat det. Der er intet mere utiltalende end desperation. Forresten, dette gælder også for facebook og vores hjemmeside. Hvis vi får klager om ydnyttelse af disse online sociale rum til at score el. lign kan det være vi udelukker dig.

Bliv ikke for fuld. Et par drinks er fint, vi er alle voksne mennesker. Men drikker du dig helt i hegnet vil vi lægge mærke til det og bede dig om at gå.

Tag ikke billeder. Der vil som regel være en professional fotograf tilstede til at fange de fantastiske dragter, men vi vil undgå at det som er privat bliver offentligt - så gem kameraer og telefoner af vejen under festen.

Sladr ikke om hvad der sker til festen. Nævn ALDRIG navne eller specifikke aktiviteter på offentlige blogs eller lignende. Det der går ned til Kinky Salon, forbliver der.